Alder:
Jeg er 23 år.
Studie og semester:
Jeg er lige startet på mit sjette og sidste semester på Politik og Administration.
Hjemstavn:
Jeg kommer fra en lille by på Sjælland ved navn Græsebakkeby, som ligger lige uden for Frederikssund.
Job på Agenda:
Jeg er skribent for bladet.
Personlighed:
Det er altid så svært at beskrive sig selv, men jeg er ærlig talt en kæmpe nørd. Jeg elsker de græske guder, ved utallige random facts og går meget op i historie.
Hobbyer/interesser
Mine interesser er nok at læse og male.
Fun fact
Jeg kan citere “Where is Gamora”-scenen fra Avengers Infinity War udenad.
Sofie er en pige med fart på. Hun har indtaget Nordjylland og beriget os alle med sin gode sjællandske dialekt, sin uendelige viden om alt og intet samt sine liberale synspunkter. Sofie har nemlig været medlem af VU i mange år tilbage på Sjælland, og man kan ikke tage fra hende, at hun er sin egen lykkes smed – på den bedst mulige måde.
Sofie er kontant, nysgerrig og skide sjov. Hun drømmer om at læse en kandidat med fokus på international politik på Københavns Universitet, så hun forlader desværre Nordjylland igen om et lille halvt år, men hun har i den grad sat sit præg på landsdelen. Hun har også et ønske om at bo i udlandet en dag og måske få et arbejde på en ambassade i Europa.
Derudover er Sofie også en kreativ person, som godt kan lide at tegne og male, samtidig med at hun selvfølgelig skriver sine månedlige artikler til Agenda om emner, der interesserer hende. Man når aldrig at kede sig, når man er sammen med Sofie, for hun har altid så mange gode idéer, historier og spændende samtaleemner, som hun kan bruge timer på at fortælle om – og det er lige underholdende hver gang.