TEKST Maria Bisgaard
I min vandring igennem installationerne, går unge kunstpionere gennem udstillingen fra tid til anden. Det giver en autentisk, ung og kreativ energi til stedet. Der bliver på stedet også undervist og arbejdet med kunst.
Jeg går gennem Nordkrafts indgang op ad de tunge industrielle trapper. Der er ikke mange mennesker en fredag ved middagstid, men alligevel nok til, at der er liv i den store hal. Allerede halvvejs oppe ad trappen til niveau 2, får jeg en fornemmelse af, at der er en roligere atmosfære heroppe. I Kunsthal Nords entré bliver jeg mødt af en kvinde bag skranken, som guider mig i retning af, hvilken pjece jeg skal tage fra hylden, som jeg har forsøgt at danne mig et overblik over i et par sekunder. Hun tilføjer, at jeg kan tage en gratis kaffe med mig. Så jeg tager pjecen under armen og en cafe latte i hånden og starter på “ruterne” i det Aalborgensiske landskab, som alle er samlet her i hjertet af Aalborg.
Første rum er musik i naturen. Her er lyden skrattende og dårlige pixels bliver vist på væggen fra projektoren. Installationen viser en ung kvinde gå sin naturrute, jamrende, kan jeg høre, da jeg først får liv i de store hørebøffer. Lyden bliver efter kort tid erstattet af guitarspil og stille sang. Det visuelle i videoens næste klip, fremviser nu den musikalske gruppe Tundra, som sidder under en stor skulptur af en elg. Ruten er fra Vildmosecenteret, der hvor elgen er placeret, og går til Kællingebjerg. Begge er steder, jeg aldrig har været. Nu ved jeg, efter min research og nysgerrighed efter at finde ud af. om der var tale om en elg eller en stor hjort, at der faktisk er elge at finde i Lille Vildmose. En rute der nu virker interessant at tage, hvis man får lyst til at udforske den nordjyske natur og gå på eventyr.
Ved projektor 4 er performancen dans og egnssnak med Egholmere. I Fjordkyst danser performancekunsteren med køer i hvad der ligner et ballerinaskørt lavet af halm. Billedet ved projekter 4 står knivskarpt. Der er efter dette klip i “Naturtegn, Egholm” en blanding af interview og autentisk nordjysk samtale mellem de to mænd fra Egholm. Mellem deres finurlige snak og nordjyske lune humor, ser vi forskellige beboere fra Egholm vise, hvilke blomster de har samlet. Jeg står klar med de tilhørende headphones her for at høre deres svar på, hvorfor netop disse blomster har tiltalt dem. Jeg har skruet lyden op. Og der er lyd. Men denne gang er vinden på marken for kraftig til, at jeg kan høre svaret fra dem.
I rum 2 ved den sjette projekte læser jeg mig til Sonja Stranges koncept, som er sorgvandring. Sorgvandringen var det koncept, jeg fandt allermest modig. Her formidler hun hendes egen sorgvandring, hvor hun har snakket med hendes afdøde mor. Der ligger en dertilhørende pjece om, hvordan man selv kan gå på sorgvandring i naturen. Ferniseringen af hendes også aktuelle udstilling Moræne fandt sted d. 11/3. Som den første af alle de forskellige Walking Landscapes events, som kommer til at blive afholdt frem til d. 2/4-2022. Deltagelse her er desuden også gratis.
Hvis man er til poesi, er der også en rute, som bliver ført igennem genkendelige steder som blandt andet Gaden. Her tager poetry slammer Sofie Risager Aaby os gennem Aalborg by med poesi om byen i fortid, nutid og det at besøge sit yngre jeg i de steder, hun kender så godt.
Nordkrafts rustikke og industrielle rammer passer godt til det ungdommelige og performance kunst, som i dette tilfælde viser Aalborg kommunes landskaber på en nytænkende måde.
